Informationer
Dato 18.02.2027
Start 19:00
Slut 21:00
Pladser tilbage 30
Lokation Asia House
India Kaj 16
2100 København Ø​
Den 2. september 2026 blev Asgers 70-års fødselsdag markeret ved udgivelsen af hans nyeste bog: ”Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen”. Bogen er en mangfoldig rapport fra en måned forrige efterår, hvor han som en anden gammeldags antropolog slog sig ned i Aizu-området i det nordøstlige Japan for på tæt hold at opleve et andet Japan end det, han kender fra sine mange år i hovedstaden.
Japan er blevet et populært rejseland i løbet af de sidste ti år. Det er et spændende rejseland, trygt og effektivt, men i de senere år er mange turister, også fra Danmark, begyndt at søge andre steder hen i det fascinerende rige og ikke kun besøge hovedstaden Tokyo og det historiske Kyoto.

Asger har også arbejdet flittigt som rejseleder i det seneste årti, og i sin nye bog har han sat sig for at skrive om det Japan og de japanere, man møder, hvis man bevæger sig væk fra de største og kendteste byer. Lige så solidarisk, informativt og underfundigt som i sin populære bog, “Seikatsu – japansk hverdag” fra 2017, men denne gang med udgangspunkt i Aizu. Det kunne have været mange andre steder i Japan, men nu blev det Aizu.

Om Asger Røjle Christensen
Asger Røjle Christensen er en erfaren journalist, forfatter, analytiker, foredragsholder, kursusarrangør og rejseleder, som i mange år har boet og arbejdet i Japan, hvor han er blevet fortrolig med japansk kultur og samfund.

 
 
 
Tilmelding
Type: