Informationer
Dato 26.01.2027
Start 19:00
Slut 21:00
Pladser tilbage 42
Lokation Asia House
India Kaj 16
2100 København Ø​
Det japanske ord kawaii betyder sød eller nuttet, men det over 1000 år gamle begreb rummer langt mere end det. I de senere år har kawaii udviklet sig til et verdensomspændende fænomen, hvor ting, tøj og visuelle udtryk – ofte med store øjne, bløde former og barnlige træk – vækker stærke følelsesmæssige reaktioner.

Til dette foredrag kigger vi på, hvordan kawaii kan udløse en biologisk omsorgsrespons, og hvordan æstetikken kan forstås som en reaktion på en usikker verden og en stor teknologisk distance til virkeligheden. Samtidig ser vi kritisk på, hvordan stilen anvendes kommercielt og i sociale sammenhænge. Hvilke forventninger kan stilen være med til at skabe og hvordan kan den komme til at fungere som et signal i vores måde at være i verden på?

Om Nette Børkdal Ebbesen
Foredragsholder med uddannelse i biologi og kunsthistorie. Koblingen stammer fra en interesse i naturens disposition af ressourcer og fundet af lignende valg bag skabelsen af mange af menneskets brugsgenstande og udtryk, der derfor kan erfares som værende meget enkle. Det er en kvalitet, der netop findes klangbund for i den japanske kultur – som det derfor er så berigende at kunne opsøge.
 
 
 
Tilmelding
Type: